Murphy’s pub i ny satsning

Pubben Murphys, der ligger i gågaden i Herning, har onsdag taget hul på et nyt initiativ. Der skal fremover være pubquiz i pubbens lokaler.

Foto: Magnus Bielefeldt

Af Magnus Bielefeldt

Der er nyt liv og spænding på Murphy’s Pub, en hyggelig oase for lokale og besøgende ølentusiaster, som i går slog dørene op for anden udgave af den nye begivenhed. Pubben er kendt for sin atmosfæriske indretning, imødekommende personale og et imponerende udvalg af drikkevarer. Nu er den blevet endnu mere attraktiv med lanceringen af deres meget ventede pubquiz-aftener.

Det, der gør pubquizzen speciel, er det dedikerede hold bag arrangementet. Stamkunderne Henrik Øster og Palle Heering Nielsen, der er quizmastere, har taget initiativ til at udarbejde quizzen og sørge for, at atmosfæren er venlig og inkluderende.

”Indehaveren spurgte en dag, hvilke arrangementer de burde lave for at trække folk til. Jeg svarede, at der manglede en ordentlig pubquiz,” siger Henrik Øster.

”Vi håber, at folk hygger sig og lægger lidt penge i baren – ellers ville baren jo ikke betale præmierne.” 

Der er ikke kun en mulighed for at vinde præmier, men også for at teste ens viden, udfordre hjernen og have det sjovt i godt selskab. Spørgsmålene spænder vidt – i går blev man testet i alt fra hvilken butiksejer, der løber efter butikstyve til ti hurtige om Pipi Langstrømpes liv.

”Vi regner med, at det bliver afholdt en gang om måneden. I går var andet forsøg, og der var ikke plads til flere, så mon ikke vi får genvalg?”

Også Joakim Lundgren, der var en af de deltagende, var svært begejstret for Møffes Kvizzar.

”Jeg synes der var virkelig hyggeligt. Der var rigtig god stemning, de to værter og bartenderen var rigtig søde. Hvis jeg er i Herning, vil jeg rigtigt gerne til Møffes Kvizzar igen”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *