Strikkecaféen er et af Herning Biblioteks mange arrangementer, hvor borgerne kan møde andre med samme interesser. Den har udviklet sig til et større fællesskab, hvor flere af kvinderne har fået nye bekendtskaber.
I strikkecaféen er der masser af inspiration at hente – både fra de andre strikkere og fra bibliotekets strikkebøger. Foto: Line Borup Hansen
Af Line Borup Hansen
Kurve med strikketøj, garn i alverdens farver, termokrus med kaffe og nye biblioteksbøger fyldt med strikkeopskrifter er at finde på Herning Bibliotek hver anden onsdag. Flere borde er sat sammen, så det danner et stort bord. Rundt om det sidder 16 kvinder og strikker, mens snakken går livligt om alt fra strik og børnebørn til haver og nye møbler.
Bag strikkecaféen står Dorte Grout, der er bibliotekar og teamkoordinator for kultur på Herning Bibliotekerne. For ni år siden flyttede biblioteket til den nuværende bygning, og i den forbindelse blev det besluttet, at biblioteket skulle være et slags moderne forsamlingshus. Det betyder, at biblioteket siden har haft stort fokus på det arrangementer, aktiviteter og fællesskab.
”Strik har jo ligesom haft en renæssance igennem nogle år, og jeg synes, at det tager mere og mere til, så vi blev enige om at prøve at lave en strikkecafé,” siger Dorte Grout.
En stor succes
Blandt de strikkeglade kvinder er der stor enighed om, at strikkecaféen er et dejligt og hyggeligt sted at være. Nogle af dem har været med fra begyndelsen for ni år siden, mens andre har været der et år eller to. Flere af dem peger især på, at det er skønt at komme ud og snakke med nogle andre mennesker.
Siden strikkecaféens start har det udviklet sig til rigtig meget. Der er kommet en Facebookgruppe til, hvor de kan spørge hinanden om hjælp eller dele billeder af noget af det, som de har lavet. Derudover fortæller Dorte Grout også, at nogle af kvinderne ses privat:
”Der er to af kvinderne, som begge mistede deres mænd. De har jo i den grad fundet sammen, og sådan er det på kryds og tværs.”
Nogle af dem tager også til strikkefestival eller ud på andre ture. Her fremhæver Dorte Grout også, at der en enorm omsorg blandt kvinderne. En af dem er nemlig svagtseende, og hende sørger de andre for at få med til strikkefestival, fordi hun ellers ikke har en jordisk chance for selv at komme derhen.
I sommerperioden er der ingen strikkecafé arrangeret af biblioteket, men flere af kvinderne mødes stadig, fordi de er glade for den følelse af fællesskab, som strikkecaféen giver dem.
Uforpligtende fællesskab
Noget af det, som Dorte Grout især understreger, er, at strikkecaféen er et uforpligtende fællesskab. Det er ikke noget, som folk skal melde sig til – man kommer bare forbi, når man har tid. Nogle af dem er der endda før strikkecaféen officielt starter, fordi de hygger sig gevaldigt.
Hun fortæller også, at der er en god kerne, som har været en del af strikkecaféen i mange år. De er gode til at lukke andre ind og give plads til alle de nye, der finder vej til caféen.
Dorte Grout forklarer, at hun sørger for lægge nogle strikkebøger fra biblioteket klar til dem, finde hynder frem til stolene, men ellers klarer de den selv:
”Strikkecaféen er jo egentlig en lille ting for mig at lave, og så kan jeg bare se, at det har enorm stor værdi for dem, der deltager i den.”