Fra barnsben er Severin Martin Korsgaard Thorsen blevet introduceret for noder og musikalske arrangementer. I dag er han 28 år gammel, færdiguddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium – og nå ja, i skrivende stund dirigent for tre kor. Når kalenderen skriver første november i år, stiger antallet af dirigenttitler til fire. Det er særligt fællesskabet i at synge med andre, som er drivkraften.
Af Emma Johanne Holmen Christensen
En syngende skæbne
For nogen mennesker står det skrevet i stjernerne, hvad man en dag skal blive til. For andre har skæbnen måske fået et lille skub i den ene eller den anden retning.
Om det var tilfældighederne, eller om det var de tidligere barndomsår i kirkekor hjulpet på vej af en mor, som er organist, skal være usagt.
Ikke desto mindre har Severin i dag fundet sin egen, rette melodi. Om under en måned kan han kalde sig dirigent for Herning Kirkes Drengekor.
Hjemlige Herning
Selvom Severin i ren faglig forstand må siges at være en fortræffelig kandidat til tjansen, er det dog ikke helt uvant territorie for ham at begå sig i Herning:
”På et tidspunkt, da det viste sig, at jeg syntes, det var sjovt at synge i kor – og hvor jeg var klar på udfordringer – så spurgte min mor, om jeg ikke skulle være med i Skt. Clemens Drengekor i Aarhus. Så startede jeg ligesom dér.”
Netop den indbyrdes relation mellem henholdsvis drengekoret i Aarhus og i Herning trækker tråde tilbage til herlige minder i form af fælleskoncerter, blandt andet omkring juletid, hvor korene sang sammen.
Også Den Jyske Sangskole i Herning, der udbyder et talentudviklingsprogram, har været en del af Severins tidlige korkarriere.
Karriere og kammeratskab
Karrieren har siden hen taget fart, hvilket naturligvis er et produkt af både uddannelse, præcision samt dedikation. I Severins tilfælde må det tillige kunne bevises, at øvelse gør mester – nærmere betegnet mester i at lede kor. Her er tale om korene Vox Mariæ, Jysk Akademisk Kor og Landskoret (og snarligt Herning Kirkes Drengekor).
Formålet med at være korleder er for Severin flerfoldig, men vigtigst af alt er fællesskabet:
”Det her med at synge sammen – det er lidt mere unikt, end i fællesskaber man finder andre steder. Når vi synger sammen, er det i princippet så sårbart og skrøbeligt – en måde at vise sig selv på (…) Når du er en del af dét fællesskab, så lærer du folk utroligt godt at kende. Det er en meget personlig måde at lytte på hinanden; vi er jo vant til hele tiden at lytte på, hvordan andre folk taler, hvordan de bruger deres stemme – vi kan forstå hinanden. Men det er som om, når man så begynder at synge, så tager man lige det hele et skridt eller to længere.”
For at få sine sangere til at opnå selv samme følelse, bestræber Severin sig i allerhøjeste grad på at etablere et socialt rum. Et rum, hvor sangerne føler sig ”glade og trygge”, og hvor de ”kan bruge deres stemme.”
Det er ifølge Severin også i dette gode, trygge rum, at (G)-nøglen til de gode resultater findes og opnås.
Nyt kor – nye regler
For at blive en del af Herning Kirkes Drengekor, kræver det imidlertid også meget af de potentielle sangere. Det er en lang udviklings- og udvælgelsesproces, der til at starte med berør alle drenge i Herning Kommune fra første til tredje klasse.
Drengene høres synge hvert år på klassetrinene, hvorefter de deles ud i spirekor og indskolingskor – hvor de til sidst kan ende med at blive en del af drengekoret.
Herning Kirkes Drengekor består af omtrent 50 sangere, hvor de yngste er i 10-12-årsalderen og de ældste i 20’erne. Aldersforskellen er også en af de ting, som Severin vil have for øje, når han skal dirigere koret:
”Det store aldersspænd medfører også en anden måde at facilitere det her sociale rum: For de ældre kan det handle om at drage ansvar for de yngre, hvor det for de yngre måske i større omfang handler om at blive underholdt. De forskellige målsætninger skal flettes sammen, der er mange dynamikker, som spiller sammen.”
Samklang og sammenhold
Til trods for de mange bolde, man skal kunne jonglere med – de mange noder, der skal hittes rede i – vil det til enhver tid være fællesskabet, der er det primære fokus, hvis det står til Severin. En overvejelse om at synge i kor vil i hvert fald være en opfordring fra ham, da det skaber grobund for mange gode stunder:
”Når man øver så meget sammen, rejser så meget sammen – synger så meget sammen. Så er det også der, man får sine bedste venner.”