Herningsholm Erhvervsskoler i Herning har de sidste fire år fordoblet antallet af kvinder på uddannelserne. Udviklingen skyldes i følge direktøren en række nye tiltag der kan måles allerede i folkeskolen.
Illustration af Ideogram
Af Emilie Johansen
Når du googler Herningsholm Erhvervsskolers hjemmeside, vil du som det første blive mødt af et foto af en kvindelig tømrer. Spoler du videre, finder du en kvinde på Agroskolen. Er det en tilfældighed, spørger du nok?
Nej – Ikke hvis det står til direktør for Herningsholm erhvervsskoler, Allan Kortman. Han har nemlig sat sig for at nå den politiske målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen inden 2025. Et tal der i 2022 i Herning lå på 21,1%.
En målsætning, der skal nås ved at optage endnu flere kvinder.
”Hvis vi alene motiverer til dem, vi i overvejende grad har i dag, så ender vi med at have markant færre elever om ti år. Så vi er nødt til at appellere til nogle nye grupper for at kunne leve op til samfundets ønsker.”
Skolens Bygge & Bo, To Hjul & Metal, Fremtidens energi og Agroskolen har siden 2019 fordoblet andelen af kvinder sammenlagt på alle uddannelserne.
En udvikling, der ifølge direktøren, kan skyldes deres nye tiltag, som skal påvirke eleverne allerede i folkeskolen.
”Når vi har folkeskoleelever på besøg, så bruger vi vores kvindelige elever for at vise overfor dem, at man ikke behøver at være mand for at være smed.”
Allan Kortman fortæller samtidig, at skolen går meget op i kvindelige rollemodeller, og de sender helst de kvindelige elever på besøg på de lokale folkeskoler for at skabe et billede af, at man sagtens kan være kvinde og tage en erhvervsuddannelse.
Virker tiltagene?
I nabobygningen på Herning gymnasium går de tre veninder Fiona, Louise og Martha. De går alle i 3.g og kan til sommer se frem til at iklæde sig den røde studenterhue. Om rollemodeller tror Martha Christensen på, at det er vigtigt at få fremstillet dem, der ligner sig selv.
”Min mor har studeret det, som jeg overvejer, og det gør ligesom, at jeg kan se, at hun har fået meget ud af det.”
Erhvervsuddannelserne var dog ikke noget, der lå pigerne på sinde, da valget faldt på videregående uddannelse, og det er heller ikke noget, Louise Moesgaard har taget til overvejelse, når studentertiden er slut.
”Jeg tror ikke, at særlig mange på gymnasiet tænker i retning af erhvervsuddannelserne, da man jo har valgt noget mere bogligt. Jeg har i hvert fald aldrig tænkt, at det var muligt at tage en erhvervsuddannelse efter en STX.”
Fiona O’Dwyre stemmer i venindens udsagn. Hun håber på at kunne læse jura på universitetet og med tiden blive advokat.
” Jeg har ikke nok viden om erhvervsuddannelserne. Jeg ved heller ikke hvilke jobs, man kan få ud af det, og om det kan give samme muligheder som universitetsuddannelserne kan.”