Mandag eftermiddag blev et opslag om brugte kanyler på en af Hernings hovedgader offentliggjort på Facebook. Det sparker igen til debatten om et fixerum i Herning.
Af Mikkel Riis Jæger
I siden af fortovet på Nørregade midt i Herning ligger kanyler med spor af blod.
Det var det syn, der mødte en borger fra Herning mandag eftermiddag. Det fik hende til tasterne på Facebook, for at gøre lokalområdet opmærksom, så ingen skulle komme galt afsted på de brugte kanyler.
De brugte kanyler, der dukker op i bybilledet, er en potentiel smitterisiko af sygdomme, der smitter gennem blod. Kanylerne kan være til fare for borgere, men det er også et symptom på, at misbrugerne indtager stoffer på gaden.
Ifølge Anders Stagis, der er leder på Blå Kors varmestue i Herning, er det også med til at skabe utryghed blandt misbrugerne, at de ikke har et trygt sted at være.
”Jeg synes, at det er en udfordring, at vi ikke har et sted, hvor vi tilbyder, at det gøres sundt og forsvarligt.”
Derfor mener han, at et fixerum kan hjælpe på trygheden for både misbrugerne og for borgerne.
Fixerum:
Et fikserum kaldes også en sundhedsrum.
Et fikserum giver stofmisbrugere mulighed for at indtage stoffer med blandt andet rene kanyler, der hjælper med at sikre god hygiejne, når stofferne indtages.
I rummet er der også sundhedsfagligt personale som sygeplejersker og socialpædagoger, der hjælper de udsatte borgere. Det kan både være i forhold til indtagelsen af stoffet, eller hvis de har andre behov.
Det første lovlige fixerum blev startet i 2011 i København. I dag er der fikserum i København, Aarhus, Vejle og Odense.
Ifølge en rundspørge til landets fixerum laver af DR i 2017, var der ingen dødsfald ud af en million stofindtag.
Debat i foråret
I foråret 2023 kunne Herning Folkeblad fortælle, at Hernings Borgmester, Dorte West (V), var åben for at undersøge muligheden for et fixerum. Det skete i forbindelse med byrådet var lukkede to offentlige toiletter centralt i byen. Toiletterne blev lukket, da de var plaget af hærværk, og ofte blev brugt af byens misbrugere til at indtage stoffer.
Det var med til at sparke til debatten om et fixerum, hvor misbrugere trygt kan indtage deres stoffer og skaffe sig af med affaldet på en sikker måde.
Derfor besluttede de at kigge på en løsning, når der nu til efteråret forhandles budget for 2024.
Forhandlingerne står for døren
Budgettet for 2024 har netop været igennem første behandling i byrådet, og her er der sat flere penge af til at hjælpe de udsatte på gaden.
”Vi har vedtaget, at vi skal ansætte en form for feltsygeplejerske, der kan supplere de sociale gademedarbejdere, der er ansat til at snakke og hjælpe de udsatte,” siger næstformand for beskæftigelsesudvalget, Marianne Bjørn (V).
Forslaget tager udgangspunkt i en rejse til Oslo, hvor de kunne se, at ansættelsen af sygeplejersker tæt på borgerne havde en positiv effekt på de udsattes sundhed.
På varmestuen Blå Kors hilser de forslaget velkommen, men mener trods alt ikke, at det kan erstatte en fikserum.
”Jeg synes ikke, et sundhedstiltag er et alternativ til et stofindtagelsesrum, for uanset for mange sygeplejersker man ansætter, så bliver det ikke et sted, man kan tage sine stoffer. Men det er tiltrængt for de sociale udsatte, at der bliver sat penge af til dem,” siger Anders Stagis.
Marianne Bjørn (V) mener dog ikke, at Herning har en størrelse, der gør et fikserum nødvendigt.
”Når vi sammenligner os med Vejle og Aarhus, så er de noget større byer. Så vi har ikke som udgangspunkt syntes, at det var nødvendigt her. Men det kan vendes igen.”
Med det nye tiltag håber Marianne Bjørn (V), at det vil hjælpe flere at de udsatte på gaden, når feltsygeplejersken kan opsøge borgerne, der hvor de færdes.
Derfor vil de se på, hvordan det nye tiltag fungerer, før de tager skridtet til et fikserum. De vil dog holde dialogen åben overfor folk som Anders, der har deres daglige gang blandt de udsatte på gaden.
Forslaget og resten af budgettet for 2024 skal til anden behandling i næste uge.