I en stor del af Herning Kommunes ældreboliger på Nørregade 30 har duer overtaget altanerne. Boligselskabet siger, at det er Herning Kommunes ansvar, og de siger, at det er Boligselskabet Fruehøjgaards. Det frustrerer beboer og pårørende, men nu sker der måske noget.
Mie og Iver ønsker begge at slippe af med duerne. Foto af Villads Znaty
”De sender jo for helvede bare aben videre!”
Mie Rimmer, en 84-årig kvinde, skodder sin cigaret i det i forvejen fyldte askebæger. Hun er rasende. I 12 år har hun boet på 3. sal i de kommunalt ejede ældreboliger på Nørregade 30, en af de mest centrale beliggenheder i Herning. Hun er blevet inviteret til kaffe og drømmekage hos underboen Iver Iversen og hans datter Teena Asvig, der har hjulpet sin svagt gående og hørende far med at købe kage og lave kaffe. Hun hjælper ham med meget, men det, der fylder mest, er kampen om altanerne.
Altanerne på boligkompleksets 2. og 3. sal tilhører ifølge Teena, Iver og Mie ikke beboerne, men duer og deres efterladenskaber. I Mie Rimmers lejlighed er døren, der leder ud til altanen, barrikaderet med planter og en sten med påtrykt tekst om, at hun er den bedste mormor.
Og det er der en god grund til.
”Jeg har aldrig nogensinde brugt min altan på grund af det forbandede svineri,” udbryder hun, mens de sidste krummer af hendes drømmekage forsvinder fra tallerkenen. ”Og jeg har altså boet her i 12 år.”
Mie har ikke været på sin terrasse siden hun flyttede ind, og hun har det heller ikke i sinde før duerne forsvinder. Foto af Villads Znaty.
På Iver Iversens altan vidner et tomt askebæger om, at han sjældent kommer der, men alligevel er der markant mere rent, end der er på Mies altan. Det skyldes alene datteren Teenas hjælp. Efter utallige råb om hjælp til kommunen og Boligselskabet Fruehøjgaard, der forvalter boligerne, tog hun sagen i egen hånd, og satte først et stort trailernet og siden et hønsenet op.
Men problemerne er der stadig.
Hvem har ansvaret?
Senest har Teena Asvig på vegne af sin far, Mie Rimmer og andre beboere på Nørregade 30’s 2. og 3. sal igen klaget til Boligselskabet Fruehøjgaard. Det skete først på et afdelingsmøde 22. august 2023 for ældreboligerne, og i referatet fra dette fremgår det, at boligselskabet ”undersøger hvad der er af muligheder,” og at ”der kommer et firma, der gør altaner med mange dueefterladenskaber rent.”
Dette er dog ikke sket, og i et senere svar på Teenas frustrationer, svarer Fruehøjgaard i en mail 14. september, at de ”afventer kommunen for en langtidsløsning”.
Det er et svar, der stadig gør Teena rasende.
Dagen forinden har hun modtaget et svar fra Teknik og Miljø i Herning Kommune. Et svar hun har ventet på i over to måneder.
I mailen afviser Herning Kommune at gøre noget ved duerne og altanerne, da ”det er op til den forvaltende instans for ejendommen – i dette tilfælde Boligselskabet Fruehøjgaard – at gå videre med sagen.”
Det fik Teena op i det røde felt.
”Det er så frustrerende, at ingen gider at tage ansvar for det her. Vi bliver kastet rundt, og det er uretfærdigt, for det er jo ikke alle, der har en, der for eksempel kan sætte et net op for dem,” raser hun, og henviser til Mies altan, hun blot kalder et toilet for duer.
Æstetiske årsager
Hos Boligselskabet Fruehøjgaard anerkender de problemet, men mener ikke, at kritikken af dem er berettiget. Regnskabschef Hanne Skov har selv har været til afdelingsmøder med fokus på bl.a. duerne på Nørregade 30. Hun påpeger, at en af grundene til, at der ikke er sket noget endnu er, at det er Herning Kommune, der skal godkende ændringer, da ændringerne ikke kan ske af ”æstetiske årsager.”
Jens Bech Vestergaard, leder af Teknisk Service i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen, erkender, at grunden til at der ikke er sket noget blandt andet er, de føromtalte æstetiske årsager.
”Man kan ikke bare lige begynde at lave bygningsmæssige ændringer, så vi har skullet finde ud af, hvad det er, vi må og ikke må”.
Han lover dog, at rengøringen og søgningen efter løsningen vil komme snarest, som det blev beskrevet på referatet for afdelingsmødet.
“Rengøringsfirmaer er kontaktet og sat på sagen, og vi gør hvad vi kan for at afhjælpe problemet.”
I ældreboligerne på Nørregade 30 er en ting dog sikkert.
Iver, Mie og de andre beboere fra 2. og 3. sal håber, at der snart sker noget, og at de får, hvad de er blevet lovet – en løsning.
For så drømmer Iver om at ”ryge en aftensmøg i sommersolen,” og Mie glæder sig til at sidde – også med en smøg – og kigge på alt det, der sker på vejen.