Vinderen er fundet – Mejerikonkurrence i Herning forbinder producenterne med den nyeste teknologi

Over flere år har International Food Contest samarbejdet med HI-Tech and Industry-messen om at afholde en konkurrence for mejeriprodukter. Og selvom det kun er de få, der løber med guldet, mener både arrangører og ansvarlige, at konkurrence kommer hele branchen til gode. 

Holstebro Smørmejeri vandt i år prisen i kategorien smør og blanding. Foto: Mikkel Riis Jæger

Af Mikkel Riis Jæger og Anton Brogaard

Hal D i Messecenter Herning lugter af ost. I en af messecenterets store sale står boderne på række, mens de besøgende kan smage på alverdens mejeriprodukter. Alt fra yoghurt og smør til ost og æblemost med ostevalle. International Food Contest er kommet til byen.

“For os er teknologien interessant, og for dem er fødevarerne interessant. De har lokalerne og vi har ideerne og produkterne, og så samarbejder vi omkring at hjælpe hinanden om at brande”, siger projektleder og ansvarlig for IFC Lars Johannes Nielsen.  

International Food Contest eller IFC afholdes hvert år i Messecenter Herning og bliver igen i år afholdt i samarbejde med HI-Tech and Industry-messen. Messen foregår fra den 3.-5. oktober og fungerer som et samlingssted for industrien, hvor både 3D printere, ost og produktionsredskaber vises frem til de besøgende.

To i en

Derfor kan HI-messen, der i de seneste 60 år har faciliteret industrimødestedet tiltrække nogle af verden bedste producenter inden for mejeriproduktion.

“Vi kalder os selv for industriens mødested. Dem der kommer til International Food Contest er ude i mejerierne, og så kan man slå to fluer med et smæk, når de får mulighed for at se, hvad der rører sig indenfor mejeriprodukter, men også hvilke løsninger der findes til deres fabrikker”, siger Sisse Merrild, der er projektleder for HI-messen.

Til messen kan har de besøgende mulighed for at smage på nogle af de vindende produkter. Foto: Anton Brogaard.

De to projektledere ser deres samarbejde som en den fordel for begge parter, hvor konkurrencen er med til at skabe et spændende indslag på messen, der kan tiltrække mennesker uden for Herning. 

Derfor siger Sisse Merrild også, at de mange besøgende også kommer resten af Herning til gode, når de tjekker ind på byens hoteller og restauranter. 

“Det med til at brande Herning som et sted, hvor der sker en masse, og hvor vi samler folk.”

Konkurrencen er et mindre indslag i messen, der i løbet af uge 39 tiltrækker teknologiinteresserede besøgende. Imens kommer Hal D fortsat til at lugte af ost, og forsøge at sætte baren højt for mejeriprodukter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *