Hver morgen starter Maria Galmstrup Thomsen sin bil i Aarhus midtby og sætter kursen mod Herning centrum. Ruten er altid den samme, men alligevel er der næppe to ture, som er ens. Maria har ofte passagerer med, hun ikke kender på forhånd, og årsagen herfor er flerfoldig: Det drejer sig om økonomisk gevinst, socialt samvær og tanke for klimaet.
Citater hentet fra Vejdirektoratets kampagne om samkørsel (2022).
Illustration: Emma Johanne Holmen Christensen
Af Emma Johanne Holmen Christensen
Danskerne kører solo
Tal fra Vejdirektoratet indikerer, at der hver dag er omtrent 14 millioner tomme passagersæder i personbiler i Danmark. Dog hænder det sjældent, at Maria tæller med i statistikken – dette takket være hendes medlemskab i Facebook-gruppen ’Transport Herning-Århus’, som hun har været en del af i godt og vel fire år.
Sammen med lidt over 5.000 øvrige medlemmer holder Maria en velkendt floskel i live, der lyder, at det er så yndigt at følges ad. Men ikke nok med det er yndigt, så er det også nødvendigt.
Når danskerne pendler til og fra arbejde, er der i gennemsnit kun 1,08 personer med i bilen. Dette kunne Vejdirektoratet konkludere sidste efterår, og Maria bliver selv mindet om problematikken på klos hold hver dag:
”Når man selv kører turen frem og tilbage næsten hver dag, så ser man de der biler, hvor der kun er selve føreren – det er jo helt absurd.”
Dumt…
De negative konsekvenser af danskernes solokørsel er heller ikke til at tage fejl af. En væsentlig, samfundsmæssig og yderst alarmerende konsekvens er blandt andre, at de pendlende biler samlet set udleder cirka 5.550 tons CO2 på daglig basis.
Fra et mere individorienteret perspektiv er det desuden godt for pengepungen at samles flere under samme biltag. Med en benzinpris, der er stødt stigende i takt med prisen på olie, er det ikke just billigt at komme fra A til B.
For Maria foreligger der ingen betænkeligheder ved at samle fremmede op og tage dem med mod ’Heden’ hele 92 kilometer fra Aarhus. Det varierer endda, om hun selv udbyder pladsbilletter på Facebook-gruppen, eller om hun blot tilbyder sin hjælp, hvis nogen søger.
…og netop dyrt
Normalt kan pladsbilletter koste knaster – og selvom det da primært også er for at holde udgifterne nede, at Maria tager folk med, kommer en plads med sædevarme og dertilhørende hyggelig snak ikke i nærheden af prisen på en togbillet.
”Folk vil gerne give 65 kroner”, udtrykker Maria, ”…hvilket immervæk er en prisstigning på 15 kroner fra før corona. Det koster en del mere med tog.” Og ja: en besparelse på 101 kroner sammenlignet med regionaltog er da værd at have med i sine overvejelser, når man skal til Herning. På denne vis går det tilmed hurtigere, og det kan ske, at man stifter nye venskaber – eller om ikke andet bekendtskaber.
Ikke alt kan gøres op i penge
Hvad der er sparet er tjent, og selv føler Maria, at hun sommetider bliver rigere (eller om ikke andet beriget), når hun fylder bilen med mennesker af alle slags:
”Alle de gange, jeg har haft folk med, har turen egentlig virket kortere, fordi man har siddet og snakket (…) Man møder næsten altid nogen, som man har fælles venner med på den ene eller anden måde.”
Med andre ord er det ikke kun køretøjet, der sættes i gang. Også snakketøjet bliver smurt, når turen går mod Herning.